Facebook annoncering

Facebook er verdens største sociale netværk, og dermed det perfekte sted at ramme både potentielle kunder, for at drive mere salg til virksomheden, og eksisterende kunder der kan påvirkes til at købe hos jer igen.

Facebook ved utroligt meget om deres brugere, hvilket som privatperson kan virke en smule skræmmende, men som erhvervsdrivende giver det en fantastisk mulighed for at skabe specificeret indhold til meget præcist definerede målgrupper. Facebook er en kanal, der efterhånden er en nødvendighed for ethvert godt online marketing setup.

Forskellige kampagneformer med Facebook

Der er flere forskellige måder at annoncere på Facebook, med henblik på at opnå præcis det, der er vigtigt for jeres virksomhed. Alt efter om I leder efter leads, I kan kontakte eller gerne vil drive direkte trafik og/eller omsætning gennem Facebook, har de en kampagneform, der passer dertil. Herunder vil vi kort introducere et par af dem.

Facebook retargeting

Ved at installere en Facebook-pixel på din hjemmeside, lagres dine besøgendes Facebook profil, hvilket I senere kan kapitalisere på gennem jeres annoncering. Facebooks retargeting er værktøjet til at ramme de kunder, der har besøgt jeres side i et afgrænset periode, og som ikke har købt noget. På den måde kan I hive jeres besøgende direkte ind i deres overvejelsesfase igen, gennem stærkt og relevant udarbejdet indhold, og på den måde være endnu et digitalt touchpoint, der skal påvirke dem til at gennemføre den ønskede handling.

Her er der ydermere mulighed for at dele disse op i flere målgrupper, hvor I kan lave en annonce til personer, der kun har besøgt jeres side, en til personer der har besøgt en specifik side og en til personer, der har lagt noget i kurven, men ikke købt. Dermed kan det gøres meget specifikt og dermed højne konverteringsraten markant.

Relevant trafik og styrkelse af brand med Facebook

Annoncer der har til formål at brande jeres virksomhed og produkter kan bidrage med kvalitetstrafik til jeres hjemmeside gennem de fantastiske målgruppeudvælgelses-muligheder, der ligger i Facebooks annonceringsværktøjer. Disse personer vil så igen kunne indgå i retargeting strategien, hvor disse fastholdes. Det er dog væsentligt at understrege, at det er en hårfin balance mellem kontinuerligt at påvirke potentielle kunder på en god måde, til de foretager den ønskede handling, og så det at være en rendyrket irritationsmoment for disse.

Kvalificerede leads med Facebook Lead annoncer

Gennem Facebook Lead annoncer, har I muligheden for at eksponere interessant content og dele ud af jeres ekspertise, således at de personer, I har udvalgt som jeres målgruppe, finder det så interessant, at de opgiver deres kontaktoplysninger med henblik på at modtage jeres content, en henvendelse eller hvad der end er målet med præcis jeres annonce.

Hvad fungerer med Facebook annoncering?

Det hele starter med at klarlægge en plan og målsætning for det, jeres virksomhed ønsker at opnå med Facebook annoncering. Når dette er klarlagt, kan vi sammen udarbejde en strategi, der gør, vi sammen kan indfri dine mål.

Med Facebook annoncering betaler man pr. CPM (Cost Per Mille). Det betyder at man, i modsætning til annoncering gennem Google Ads, hvor man betaler per klik, betaler man på Facebook pr. eksponering. Dermed er det afgørende, at vi sammen fra start får fastlagt, hvem skal vi ramme og i hvilken retning, vi ønsker at påvirke dem.

På den måde sikrer I, at I får mest muligt ud af jeres budget til Facebook – her kan vi hos Aspera gå ind og assistere jer, og med vores ekspertise, i samråd med jer, få fastlagt den helt rigtige Facebook strategi, der sikrer jer succes på dette medie.