Domæne

Hvad er et domæne?

Et domæne er en “online adresse”, og kan sammenlignes lidt med ejendomsmarkedet, hvor et domæne er byggegrunden. Når man har købt et domæne/byggegrund er det op til vedkommende, hvad der skal ske på denne byggegrund. Et domæne kan ejes af en privatperson eller en virksomhed.

Et eksempel på et domæne kunne være billige-produkter.dk.

Hvad koster et domæne?

Den som ejer domænet har rettighederne til det i 1 år af gangen, og det koster ca. 50 kroner om året i udgifter at have et domæne. Disse 50 kroner om året går til DK-HOSTMASTER, som er ansvarlige for at administrere de danske .dk domæner, og går altså blot til de udgifter, der er forbundet med at administrere .dk domænerne.

Hvad kan man bruge et domæne til?

Et domæne kan bruges til:

Egen hjemmeside

Først og fremmest kan du benytte et domæne til at placere din egen hjemmeside på. Hvis du har f.eks. købt domænet billige-produkter.dk og gerne vil have en webshop på dette domæne, kan du med domænet gøre dette. Dette kræver dog hosting/webhotel, som er en udgift ved siden af domæne afgiften.

Alt afhængig af serverkraft man har behov for og andre faktorer, koster dette alt fra 20 kroner om måneden og op mod flere hundrede kroner om måneden.

E-mails

Udover at du kan bruge et domæne til at få vist din egen hjemmeside kan du ligeledes benytte det til at oprette e-mail adresser med unikke adresser. Hvis vi fortsætter med eksempel fra før, hvor du ejer “billige-produkter.dk”, så kan du oprette e-mail adresser, som slutter på dette domæne, som f.eks. “info@billige-produkter.dk” og “kontakt@billige-produkter.dk”.

Simon Nielsen
CCO & Partner
📱 + 45 60 40 10 04

Vil du høre mere? Bliv ringet op