Google

Hvad er Google?

Google er en søgemaskine, som med sin markedsandel på over 90% er verdens største søgemaskine. Søgemaskinen behandler på verdensplan over 40.000 søgeforespørgsler i sekundet, hvilket er lige omkring 3.500.000.000 søgninger om dagen.

Af søgemaskiner er Google ofte anerkendt som værende den bedste i forhold til at servere de mest relevante søgeresultater for søgende, hvilket formentlig også forklarer deres høje markedsandel.

Google har gennem årene modtaget meget kritik for deres behandling af persondata som de videresælger til annoncører samt for at promovere deres egne annoncer mere og mere i søgeresultaterne.

Hvor gammel er Google?

Google blev grundlagt og startet i 1998 under navnet “BackRub”, og skiftede senere hen navn til det navn, vi alle kender i dag.

Navnet “Google” kommer af ordet “Googol”, som er tallet 1 efterfulgt af 100 nuller. Navnet blev valgt for at belyse dets enorme mængde af information.

Hvem ejer Google?

Google er et datterselskab af det amerikanske holdingselskab “Alphabeat Inc” som blev grundlagt i 2015, som holdingselskab for de mange Google produkter og andre virksomheder, typisk inden for tech branchen.

Simon Nielsen
CCO & Partner
📱 + 45 60 40 10 04

Vil du høre mere? Bliv ringet op