Script
Hvad er et script?
Indenfor programmering og internettet er “script” oftest synonymt med kodesproget “JavaScript”.
Et script er et stykke kode, der udfører en specifik funktion, og afvikles enten i browseren (client-side) eller på webserveren (server-side). Det er altså en bred betegnelse for små programmer, der udfører specifikke funktioner, for at en hjemmeside kan fungere som den skal.
Det kunne f.eks. være i form af validering af formular udfyldelse, tjek af om en knap bliver trykket på, tjek af hvor langt ned en bruger er scrollet og mange mange andre ting.
Scripts og SEO
Søgemaskinerne kan godt læse scripts/JavaScript på dit website. Der er dog ikke garanti for, at de afvikler disse scripts, da det kræver ekstra computerkraft.
I forhold til SEO er det derfor vigtigt, at du sørger for at vigtigt indhold ikke bliver indlæst via et script, såsom f.eks. links i din navigationsmenu.
Gennem de seneste par år er de såkaldte “app.js” hjemmesider blevet mere og mere udbredt. På disse sider bliver store dele af indholdet, og i visse tilfælde alt indhold, indlæst via scripts, hvilket ikke er optimalt for søgemaskinernes crawling og forståelse af disse hjemmesider.
Gør du brug af en app.js hjemmeside åbnede Google derfor i år 2018 op for “Dynamic Rendering”. Med Dynamic Rendering serverer du en udgave af din side til almindelig besøgende og en anden til søgemaskinerne.
På denne måde kan du sikre dig, at søgemaskinerne altid får den færdig eksekverede side at se, og på denne måde har adgang til alt det vigtige indhold, som normalt indlæses via scripts.
Denne process ser nogenlunde således ud:
Simon Nielsen
CCO & Partner
📱 + 45 60 40 10 04