URL

Hvad er URL og hvad står URL for?

Udtrykket “URL” står for “Uniform Resource Locater”. URL kaldes på dansk ofte også “adresse”. URL er altså betegnelsen for en internetadresse som f.eks. https://google.com. Dette er en altså en URL/adresse.

De forskellige elementer af en URL

En URL er bygget op af flere forskellige elementer. Disse er oplistet nedenfor med en kort kommentar/forklaring knyttet til hver.

Protokol

Første del af en URL er protokollen. Altså “HTTP” eller “HTTPS”. Dette er en såkaldt internetprotokol som benyttes af en webserver (server hjemmesiden ligger på) og webklient (en enhed der forsøger at tilgå en webservers indhold, f.eks. din computer) til at udveksle information.

Subdomæne

Visse URL’er er placeret på såkaldte “subdomæner”. Subdomæner er “underdomæner” til det primære domæne. En adresse som f.eks. https://blog.bilbasen.dk/ er et subdomæne på domænet “bilbasen.dk”. Hjemmesider der er placeret på “www.domæne.dk” er ligeledes placeret på “www” subdomæner.

Er URL’en ikke placeret på et subdomæne, vil der ikke være noget subdomæne tilstedeværende i URL’en.

Domænenavn

Næste element af en URL er domænenavnet. Domænenavnet er et navn, som hjemmesiden er tilknyttet og befinder sig på. Domænenavnet for nyhedsmediet Danmarks Radio er eksempelvis “dr”.

ccTLD

Næste aspekt af URL’en er det såkaldte “ccTLD”, som står for “Country Code Top Level Domain”. Hvert land i verden har dets eget ccTLD. I Danmark benytter vi os af .dk, og det er DK-hostmaster der holder styr på alle .dk domænerne. Udover landespecifikke top level domæner findes der også de såkaldte generiske top level domæner såsom “.com”, “.org”, “.net” osv.

Sti

Medmindre man har med en forside URL at gøre, som f.eks. https://aspera-digital.dk vil det næste i URL’en være stien hen til den fil på hjemmesiden, man forsøger at tilgå. Tager vi en URL som https://aspera-digital.dk/seo/ er stien altså i dette tilfælde “/seo/”.

Parametre

Sidst, men ikke mindst, indeholder visse URL’er såkaldte parametre. Disse parametre benyttes til at lave dynamiske sider, hvorpå indholdet ændrer sig, ud fra hvad parametrene i URL’en indeholder.

Når du f.eks. filtrer og sorterer på en webshop, er det ofte URL parametre der sørger for at filtreringen/sorteringen virker efter hensigten.

Et eksempel på en sorterings adresse kunne f.eks. være: https://webshop-eksempel.dk/kategori/sko?sort=ascending. Dette parameter vil sortere produkterne efter værdien “ascending”, som typisk vil være “stigende” på dansk.

Nedenstående billede viser alle disse forskellige elementer en URL kan være bygget op af grafisk, og kan derfor være lidt nemmere at overskue:

Simon Nielsen
CCO & Partner
📱 + 45 60 40 10 04

Vil du høre mere? Bliv ringet op