Title tags og Meta beskrivelser: Step-by-step Guide
Dit title tag og din meta beskrivelse er det første dine potentielle kunder ser i søgemaskinerne, og ligeledes det første søgemaskinerne ser, når de crawler din hjemmeside.
Det er derfor et absolut must, du arbejder med dine siders meta titler og beskrivelser. Dette indebærer dybdegående analysearbejde, dedikation af hver enkelt URL på din hjemmeside til udvalgte
søgeord og udarbejdelse af præcise, fængende og CTR-optimeret, korte tekster.
Hvordan? Vi giver dig her opskriften, step-by-step, til at udarbejde title tags og meta beskrivelser, som giver topplaceringer og skyhøj CTR.
Nicklas Lindby
Chief Marketing Officer
📱 + 45 61 68 03 97
📧 nicklas@aspera-digital.dk
Nicklas er ansvarlig for firmaets egen såvel som vores kunders inbound marketing. Han arbejder primært med Content Marketing, SEO og Marketing automation. Både på et strategisk, taktisk og eksekverende niveau.
Indholdsfortegnelse
Hvad er et Title tag?
Først og fremmest skal vi have helt styr på: “Hvad er title tag?”
Et title tag en kort tekst på omkring 60 tegn (dette kommer vi tilbage til i step 4), som indsættes i HTML tagget <title> på hver enkelt side/URL din hjemmeside. Teksten har til formål at beskrive den enkeltes sides indhold for de potentielle besøgende i søgemaskinerne, og søgemaskinerne selv.
Med andre ord er det den enkeltes sides “titel”.
Herunder ser du denne sides titel i kildekoden:
Ligeledes vises dette title tag, som de blå, klikbare titler i søgemaskinerne for hver enkelt søgeresultat, som du kender den:
Sidst men ikke mindst vises title tagget, sidetitlen, i browser-fanen, når du befinder du på hjemmesiden (på de fleste browsere). Prøv bare at holde musen over fanen på denne side, så bør du se ovenstående title tag.
Og hvad er en meta beskrivelse?
Før vi går videre, skal vi ligeledes have styr på, hvad en meta beskrivelse er.
Meta beskrivelsen er en uddybende beskrivelse af indholdet på den enkelte side. Teksten står i forbindelse til din sides title tag, og har på sine omkring 155 tegn til formål at give en mere præcis, men kort og konkret, indledning til den enkelte sides indhold.
Meta beskrivelsen har dog ikke, modsat title tagget, en direkte indvirkning på din sides rangering i søgemaskinerne, men spiller en stor rolle ift. CTR og dermed indirekte også SEO og dine rangeringer.
Meta beskrivelsen indsættes i <meta name=”description”> tagget på hver enkelt URL og vises ligeledes i søgeresultaterne under den blå, klikbare tekst i en lys grå farve:
Og herunder kan du igen se, hvordan beskrivelsen ser ud i SERP’en (søgeresultaterne) på Google:
Hvor og hvordan ser jeg min sidetitel og meta beskrivelse?
Du kan se din sidetitel og meta beskrivelse hhv. 3 og 4 forskellige steder:
- I fanen på din browser: Ved at holde musen henover (her kan du dog kun se titlen og ikke beskrivelsen).
- I kildekoden på din side: Ved at trykke “CTRL+U” eller højreklikke og “undersøg” siden på de fleste browsere. Søg efter “title” for at se titlen og “description” for at finde beskrivelsen.
- I Google: Ved at lave en søgning på den enkelte side. Evt. et “site:URL”.
- Ved at: Downloade en Chrome extension, som kan vise dig den side, du befinder dig pås title tag og meta beskrivelse (F.eks. “META SEO inspector” som du kan finde her)
Step-by-step: Sådan skriver du det perfekte title tag og tilhørende meta beskrivelse
Først: Hvad er en god sidetitel og beskrivelse?
Det er en titel og beskrivelse, som giver din hjemmeside, de bedste forudsætninger for gode placeringer i søgemaskinerne og samtidig er fængende og giver dine potentielle kunder lyst, måske nærmest en trang, til at klikke på dit resultat fremfor dine konkurrenters. Det handler om at få de gode placeringer, hvor “kliksene” er (som især er placering 1-3), og så vinde klikket.
Det får du opskriften på, hvordan du gør, her: 6 steps til at skrive title tags og meta beskrivelser som sikrer topplaceringerne og giver maksimal CTR.
- Dan dig et overblik over din hjemmeside. 👀
- Søgeords- og konkurrentanalyse: Find de rette søgeord. 🎯
- Skriv dit title tag og din meta beskrivelse.✍️
- Vælg den rette længde på dine titler og beskrivelser. 📏
- Få et second view på dine tekster. 🧐
- Upload dine tekster og tjek, om de bliver vist rigtigt.📁
- Rinse-and-repeat. ♻️
#1 Dan dig et overblik over din hjemmeside 👀
Første opgave er, at du skal danne dig et overblik over din hjemmeside. Hvilke sider er der, og hvad er indholdet på de enkelte sider? Med andre ord; hvilke sider er det egentlig, skal der skrives til?
Vi anbefaler i denne anledning, at du indsætter alle dine sider og evt. tilhørende nuværende titler og beskrivelser i et tekstdokument, hvori du herefter kan fortsætte dit arbejde.
Hver side på din hjemmeside skal du nemlig have skrevet et unikt title tag og beskrivelse til. Ligeledes skal hver side dedikeres til hver sit søgeord, så du undgår kannibalisering; at du med din egen hjemmeside konkurrerer om de samme besøgende/søgninger med forskellige URL’er. Dette kommer vi ind på i næste afsnit.
Først skal du have det forkromede overblik over dit udgangspunkt.
#2 Søgeord- og konkurrentanalyse: Find de rette søgeord 🎯
Næste step er søgeords- og konkurrentanalyse; at finde frem til de rette søgeord til hver enkelt side på din hjemmeside. Dette danner fundamentet for dit kommende arbejde.
Mere præcist skal du finde frem til: Det primære søgeord, den enkelte side skal rangere på, og dermed indgå i dine titler og beskrivelser, samt evt. relevante sekundære søgeord, der kan inkluderes i dine titler og beskrivelser. Husk dog på, du har meget begrænset med plads.
Dette finder du frem til ved at kigge på følgende for hver enkelt side:
- Hvilken søgeintention matcher siden?
- Hvor mange søgninger har de enkelte søgeord?
- Hvad er konkurrencen på de enkelte søgeord, og er det realistisk for denne side at rangere på dette?
- Hvordan performer siden nu? Udgangspunkt ift. placering, trafik, omsætning m.m.
Denne data kan du finde frem til ved at benytte dig af forskellige værktøjer og kombinationen heraf som f.eks: Google Search, Google Analytics, Google Search Console og dit foretrukne SEO tool (f.eks. Ahrefs).
Du kan enten lave analysearbejdet her i sammenspil med, du skriver de enkelte tekster til hver side, eller før du går i gang. Det er op til dig.
Søgeordsanalyse er en fundamental – og en af de absolut vigtigste – discipliner i sig selv indenfor søgemaskineoptimering, og vi vil derfor ikke gå mere i dybden med dette her. Det kan du gøre i vores guide til den succesfulde søgeordsanalyse herunder.
#3 Skriv dit title tag og din meta beskrivelse ✍️
Du har nu overblikket over din hjemmeside, og hvilke søgeord du ønsker at målrette mod, på hver enkelt side. Du skal nu udarbejde;
- Først titlen
- Og så beskrivelsen.
I titlen har du pt. omkring 60 tegn at gøre godt med og i beskrivelsen har du omkring 155 tegn. Dette kommer vi tilbage til i næste afsnit.
Først; hvordan skriver du dit title tag og din beskrivelse?
Det gør man ved at skrive tekst, som taler både til søgemaskinerne og brugeren og herunder at sørge for, at både titel og beskrivelse:
- er søgemaskineoptimeret
- er fængende (skiller sig ud)
- er konkret og præcis.
- giver brugeren lyst til at klikke
Det vil nemlig give gode placeringer og en høj klikrate.
Og hvordan gør man så dette? Det afhænger 100% af den enkelte side og tilhørende søgning. Der er dog nogle generelle tips, du kan bruge, når du skriver. Dem får du herunder.
#4 Vælg den rette længde på dine titler og beskrivelser 📏
Er dine tekster for lange, bliver de cuttet af af Google, og dermed er det ikke det hele, der bliver vist. Er dine tekster derimod for korte, bruger du ikke alt den mulige plads, du har i SERP’en (til både søgemaskiner og brugere) og går derfor glip af mulig synlighed.
Det handler derfor om at vælge den helt rette længde på dine titler og beskrivelser.
Og for ikke at gøre det mere besværligt; så ændrer denne længde sig, altså hvor lange tekster/antal ord, Google viser i SERP’en, sig ofte og desuden ud fra de forskellige enheder: om deres søges fra en computer eller mobil.
Vi anbefaler dig, du er på den sikre side og skriver dine titler og beskrivelser inden for følgende begrænsninger:
- Title tag: Maksimum 60 tegn
- Meta beskrivelser: Maksimum 155 tegn
Så får du vist så meget som muligt, uden dine tekster bliver cuttet af og noget undladt – uanset platform og eventuelle små-opdateringer og tests fra Google.
#5 Få et second view på din tekster 🧐
Når du har skrevet din tekster, er det altid en god idé at få et second view og opinion på dem. Både for at simulere, hvordan en evt. besøgende måtte se teksterne, og dermed komme med evt. optimeringsforslag, og for at få en ekstra omgang korrektur på teksterne, så du undgår, taste- stavefejl og lignende.
Det second view kan være komme af alle lige fra en anden i organisationen, en udefra organisationen, en helt tredje eller professionelle indenfor området efter dit valg.
Ønsker du at få et professionel besyv på dine tekster? Vi har set, skrevet og optimeret på 100vis af title tags og meta beskrivelser på tværs af markeder og brancher. Og vi tager gerne et uforpligtende kig på dit arbejde og kommer med optimeringsforslag til dig.
Ring blot til os på tlf. 60 40 10 06 eller udfyld formularen ved at klikke herunder, så tager vi en snak.
#6 Upload dine tekster og tjek, om de bliver vist rigtigt 📁
Næste step; at sætte dine nye title tags og meta beskrivelser ud i den virkelige verden og få effekten heraf. Som, hvis du har gjort alt rigtigt, gerne skulle afspejle sig i opadgående CTR-, placerings- og trafikkurver.
6. step er nemlig at uploade dine nye tekster i dit CMS. Hvis dette ikke er en standardfunktion i dit system, findes der oftest et plugin in, du kan benytte dig af. F.eks. Yoast i WordPress.
Har du problemer med dette, så sidder vi altid klar til at hjælpe dig med, hvad næste step er.
I forbindelse med, du uploader dine nye tekster, bør du sikre dig, de bliver vist rigtigt, og der ikke sker eventuelle fejl. Altså at titlen og beskrivelsen indsættes rigtigt i koden på din hjemmeside – og kun her.
Ligeledes kan du, når Google har indekseret ændringerne, tjekke i Google, om teksterne vises, som ønsket. Hvis ikke, kan du blive klogere på hvorfor efter næste step.
#7 Rinse-and-repeat ♻️
Du er nu nået til 7. og sidste step og lagt din første omgang title tags og beskrivelser online! 👏
Men arbejdet stopper ikke her. Når Google er begyndt at indeksere ændringerne, skal du holde øje med, hvordan det ændrer de enkelte siders performance. F.eks. kan du planlægge en gennemgang/opfølgning efter 3-6 måneder, når ændringerne for alvor er gået igennem og de reelle resultater viser sig.
Stiger siderne i placeringer, får du mere trafik og stiger CTR? Eller sker det modsatte? Og hvordan udvikler SERP’en sig?
Denne data og viden kan du bruge til at optimere dine title tags og meta beskrivelser yderligere. Og ligeledes skal du selvfølgelig sørge for at få skrevet unikke titler og beskrivelser til fremtidige nyoprettede sider, så du altid søger for mest muligt trafik og højst mulig CTR.
Hvorfor bliver mit title tag og min beskrivelse ikke (altid) vist i Google?
Googles fornemmeste opgave er at servere den søgende med så relevante resultater som muligt. Dette inkluderer af og til at “ændre” eller ikke at vise den titel og beskrivelse, du har skrevet, ud fra den pågældende søgeforespørgsel.
Det kan f.eks. betyde:
- at kun noget af dit title tag bliver vist.
- at title tagget er anderledes, end du har skrevet det.
- at din meta beskrivelse ikke bliver vist, men noget af tekstindhold fra din hjemmeside i stedet.
- at noget af din meta beskrivelse ikke bliver vist.
Hvorfor? Fordi Google synes, at noget andet vil være mere relevant som title tag og/eller meta beskrivelse på den pågældende søgning. Og det er ikke altid, man er enig, desværre.
Med andre ord: dit title tag og meta beskrivelse kan blive vist som ønsket på nogle søgninger, se anderledes ud på andre og se ud på en tredje måde på helt tredje søgninger.
Men vi vil jo gerne have vist det metadata, vi har brugt tid på at skrive og researche.
Selvom du ikke er herre over dette, kan du gøre dig nogle tiltag, som giver dig de bedste forudsætninger herfor:
Hvad er dit næste step til bedre placeringer?
Du har nu styr på dine title tags og meta beskrivelser (eller i hvert fald forudsætninger for at få det) – det første, dine besøgende og søgemaskinerne ser, når de besøger din side.
Men selvom det er et skridt i den rigtige retning mod gode placeringer og mere trafik – så er det i sig selv ikke nok.
Søgemaskinernes algoritmer rangerer hjemmesider ud fra mere end 200 forskellige parametre. Heriblandt er nogle af de vigtigste: Onsite SEO, Linkbuilding og Content. Og uden et fokus på dette m.m. med udgangspunkt i dybdegående analyse og data, kan man kigge længe efter topplaceringerne.
Vi har mange års erfaring med søgemaskineoptimering og forstår, hvad der skal til, uanset marked og branche. Og vi tager gerne en uforpligtende snak med dig om, hvad der skal til for lige præcis din hjemmeside.
Udfyld kontaktformularen her eller ring til os på tlf. 60 40 10 06, så tager vi en snak.